3D-printerblæk er i live

3D-printerblæk er i live

3D-print bliver allerede brugt i mange interessante applikationer, fra storskala boligbyggeri til robotarme, der er fantastiske i Super Mario Bros., og endda uhyggelige materialer, der kan forvandle sig til et menneskeligt ansigt. Men forskerne Anna M. Duraj-Tatta og Avinash Manjula-Basavanna har noget mere levende i tankerne. En ny type 3D-printerblæk med selvsamlende egenskaber kan spille en rolle i fremtiden for vedvarende byggematerialer og endda selvvækstblæk.

Forskere ved Harvard University og Harvard Medical School, blandt andre, rapporterede deres resultater i et papir offentliggjort tirsdag i Nature Communications . Papiret indeholder en blæk lavet af Escherichia coli (E. coli) celler, der er biokonstrueret til at producere nanofibre, rapporterede Phys.org lørdag.

Papiret forklarer, at på trods af fremskridt inden for 3D-printning er det stadig en udfordring at skabe frie former og mønstre. Derfor satte forskerne sig for at skabe det, de kalder “mikrobielt blæk”, der udelukkende består af genetisk modificerede mikrobielle celler, der er programmeret til at udføre bottom-up hierarkisk selvsamling af proteinmonomerer til nanofibre og derefter til netværk af nanofibre, der indeholder ekstruderbare hydrogeler.”

Ifølge forskerne kan blækket “isolere giftige dele, frigive biologiske stoffer og regulere væksten af ​​sine egne celler” gennem kemisk induktion af genetiske kredsløb.

Den lever…

Efter at forskerne gensplejsede E. coli til at skabe levende nanofibre, blandede de resultatet med yderligere ingredienser, så blækket kunne bruges i en tilpasset 3D-printer.

Forskerne brugte også 3D-printerblæk til at fjerne nærliggende BPA og regulere blækkets egen vækst, hvilket tyder på, at blækket potentielt kunne producere mere blæk (forestil dig aldrig at løbe tør for blæk igen).

Mulige anvendelser

Forskerne sagde, at den levende blæk kunne bruges til biomedicinske og bioteknologiske formål. Papiret foreslår at bruge blæk til at skabe bygninger i rummet eller andre “udenjordiske habitater”, og peger på forskning i brugen af ​​levende celler i strukturelle byggematerialer og selvgenererende byggematerialer på Jorden, Månen og Mars.

Der vil gå lang tid, før vi ser space ink tage fart, da dette blot er en forskningsindsats uden diskussion om masseproduktion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *